Dagen, hvor jeg blev rørt til tårer

Jeg ved det er længe siden, at jeg sidst har blogget. Men overskuddet har ikke været der... desværre. Jeg har i længe gerne ville dele dette med jer og nu er overskuddet der endelig. En eftermiddag i december 2011, var jeg oppe at få kaffe hos min ældste datter (20 år) og svigersøn. Hun gav mig et stykke papir og bad mig læse hvad hun havde skrevet den forgående nat da hun ikke kunne sove.... Mor, jeg husker din forståelse. Dit smil der varmer min sjæl. Din blide ømhed og indsigt. Mor, jeg husker din enorme styrke. Din ukuelighed, der bleev mit eget mål. Du var der altid, som en klippe. Kunne bare hold mig fast, og føle mig tryg. Minderne om dig, vælter ind over mig. Som tiderne kontant forandrer sig. Minder jeg holder så tæt i mit hjerte. Følelser der altid lever, minder om dig. Mor du holdt om mig, når jeg var ked af det. Og gjorde det mørke lyst. Du har lært mig, om betingelesløs kærlighed. Med det du var, det du siger og gjorde. Jeg mindes dig ofte. Med følelsen af glæde. Du er mit et og alt. Du er den kærligste mor, man kan ønske sig. Der sad jeg med en klump i halsen og tårerne trillende ned af kinderne...